Historisk formidling

Siden 2006 har jeg arbejdet med at skabe og koordinere historiske events i min fritid.
Jeg er medlem af Legio VI Victrix - Den danske romergruppe og jeg er medlem og medstifter af Favrskov Middelalder og det årlige Middelaldertaffel på Ulstrup Slot.

Min interesse er levendegørelse af historien - på engelsk kaldet Reenactment. Jeg holder af at formidle de gode historier fra middelalderen og romertiden. Jeg producerer også varer (souvenirs) med historisk indhold - heraf opstod ideen til den historiske bod VICUS CIMBRIA.

Speciale: Historisk formidling i historisk dragt og fremvisning af håndværk, mad efter historiske opskrifter og produktion af varer (souvenirs) med historisk indhold.

 

Min middelalderlige skytspatron er den hellige Birgitta af Vadstena. Her fortæller jeg historien om den svenske ordensstifter til Middelaldertaffel på Ulstrup Slot i 2010.