mandag den 30. juni 2014

Det store teltprojekt

I sommeren 2014 var vi på tur til Xanten, Tyskland, med romergruppen. Her blev vi voldsomt inspireret af vores hollandske og tyske romervenners telte. De var hjemmelavede hos en lokal leverandør. Selvom vi ikke kendte den hollandske leverandør, fandt vi frem til den hollandske side med teltstof - https://www.esvocampingshop.com/en/tent-canvas/cotton/





Det blev startskuddet til "Det store romerske teltprojekt". I løbet af 2015-2016 er der blevet produceret 4 nye telte, hvoraf det ene er vores eget private.

Her ses teltene i Lejren ved Moesgaard Museum sommeren 2016:
 

onsdag den 29. januar 2014

Gammel håndtaske fik nyt liv



Håndtasken er kvinders mest nødvendige følgesvend. Den rummer oceaner af nødvendigt grej og mange kvinder er kendte for deres håndtasker. Landets politikere især. Jeg har netop færdiggjort min egen unikke håndtaske i kernelæder og den vil jeg gerne blive kendt for.

Jeg har gemt mange af mine gamle håndtasker, som har fulgt mig gennem de sidste 20 år. Mange af dem rummer minder om rejser og indeholder også små minder fra dengang - håndsæbe, kuglepenne, busbilletter, navneskilte osv. Men håndtasker bliver slidte og går i stykker - selv den første og dyreste italienske lædertaske, som jeg fik foræret i ROM i 1993, trænger til nye remme og er slidt op.

Jeg havde en særlig ynglingstaske på lager, som jeg længe gerne har villet reparere. Taskens indmad var gået i stykker. Den havde en genial lukkemekanisme og skoletaske look. I stedet for at reparere den besluttede jeg i efteråret at rekonstruere den. Projektet er nu gennemført på blot 7 uger. Og jeg er rigtig glad for min nye håndtaske.