Håndtasken er kvinders mest nødvendige følgesvend. Den rummer oceaner af nødvendigt grej og mange kvinder er kendte for deres håndtasker. Landets politikere især. Jeg har netop færdiggjort min egen unikke håndtaske i kernelæder og den vil jeg gerne blive kendt for.
Jeg har gemt mange af mine gamle håndtasker, som har fulgt mig gennem de sidste 20 år. Mange af dem rummer minder om rejser og indeholder også små minder fra dengang - håndsæbe, kuglepenne, busbilletter, navneskilte osv. Men håndtasker bliver slidte og går i stykker - selv den første og dyreste italienske lædertaske, som jeg fik foræret i ROM i 1993, trænger til nye remme og er slidt op.
Jeg havde en særlig ynglingstaske på lager, som jeg længe gerne har villet reparere. Taskens indmad var gået i stykker. Den havde en genial lukkemekanisme og skoletaske look. I stedet for at reparere den besluttede jeg i efteråret at rekonstruere den. Projektet er nu gennemført på blot 7 uger. Og jeg er rigtig glad for min nye håndtaske.
